Den nye persondataforordning (General Data Protection Regulation også kaldet GDPR) har været undervejs i fire år og sætter nye standarder for, hvordan man skal behandle persondata. Men hvad går persondataforordningen egentlig ud på?

Kort sagt handler det om at klarlægge, hvilke persondata, som man har, hvordan man behandler dem og hvem, der har adgang til dem samt hvordan man kan slette denne data på eventuel opfordring.

Den nye EU-forordning trådte i kraft den 25. maj 2018 og indebærer, at nationale datatilsyn vil få skærpede muligheder for tilsyn og bøder. Bøderne kan være på op til 20 millioner euro eller 4% af den årlige globale omsætning. Forordningen gælder for alle virksomheder, der har ansatte eller har personlige oplysninger om kunder såsom blot et navn på en kunde, en email eller en fødselsdato. Forordningen omfatter derfor langt de fleste virksomheder. Virksomheder uden for EU er også omfattet, hvis de tilbyder varer eller tjenester til EU-borgere.

Hovedformålet med forordningen er at harmonisere reglerne inden for EU samt at beskytte individers kontrol over deres egen data.

Persondataforordningen indeholder derfor skærpede krav til virksomheder om håndteringen af persondata og personfølsomme data. Hovedtiltagene inkluderer retten til at blive glemt, hvilket vil sige at virksomheder skal kunne slette persondata, hvis personen kræver det samt dokumentere sletningen. Forordningen inkluderer andre tiltag såsom dataportabilitet, der betyder, at man som individ kan kræve få sin data udleveret i et struktureret format, og at man ved databrud skal informere det nationale tilsynsmyndighed indenfor 72 timer.

For at hjælpe jer med at overholde forordningen har vi lavet en 5-trins guide, som beskriver de tiltag i allerede har taget eller bør tage for at sikre jer.

Log på Ziik